To års fængsel til narkopusher

En 22-årig mand fra Bjerringbro skal to år i fængsel for salg af amfetamin.

Politi.dk jakker_type1.jpg

Det var ved et rent tilfælde, at det lykkedes politiet at få anholdt en 22-årig pusher fra Bjerringbro. Ifølge Viborg Stift Folkeblad stoppede politiet den unge mand i nattelivet i Bjerringbro og fandt en lille klump hash og lidt amfetamin i hans lomme. Det fik politiet til at undersøge mandens hjem, hvor de fandt 900 gram amfetamin i køleskabet. Den nu dømte 22-årige modtog dommen i en tilståelsessag.