Arla investerer 2,5 milliarder i sine mejerier

Mejerikoncernen vil blandt andet investere 220 millioner kroner i Videbæk.

Arla logo
Foto: Arkiv

For at tjene penge må man investere. Det er filosofien hos mejerigiganten Arla, der har taget kampen op mod de lave mælkepriser og lovet sine andelshavere en højere afregningspris frem mod 2020.
    
Strategien kræver, at man fortsat opgraderer sine eksisterende mejerier og indfører ny teknologi.
    
Derfor har Arla i år afsat et rekordhøjt beløb til investeringer, nemlig 335 millioner euro (knap 2,5 milliarder kroner).
    
Det er næsten 50 procent mere, end man investerede sidste år.
    
- Vi er et år inde i strategien nu, og derfor skal vi begynde at folde planerne yderligere ud. Det indebærer, at vi investerer i vores mere end 60 mejerier i hele verden, siger administrerende direktør Peder Tuborgh:
    
- Det handler om at søge nye markeder, men også om at øge vores innovation til eksisterende markeder og kunder.
    
- Og så arbejder vi på at forbedre vores produktivitet og kapacitet, siger Peder Tuborgh.
    
Som et eksempel på, hvordan Arla forsøger at få flere penge ud af mælken, nævner han fabrikken i Videbæk mellem Herning og Ringkøbing.
    
Her udvindes protein, laktose og andre valleprodukter, som anvendes i fødevareindustrien verden over.
    
Det er et af Arlas hurtigst voksende forretningsområder, og derfor skyder man nu yderligere 220 millioner kroner i anlægget.
    
- Det er et højteknologisk forretningsområde, der kræver store investeringer. Der er få spillere, der har excelleret i det igennem en årrække, og vi ligger i top-3 i verden, siger Peder Tuborgh.
    
Investeringerne i Danmark udgør lige godt halvdelen af det samlede budget, svarende til godt 1,3 milliarder kroner.
    
Direktøren har dog ikke præcise tal for, hvor mange nye arbejdspladser der opstår på den baggrund.
    
- Men med vækst og innovation følger arbejdspladser, det er klart. Vi får mere avanceret udstyr ind, som kalder på nye kompetencer, siger han.
    
Arla forventer, at 50 procent af væksten frem mod 2020 skal komme fra Europa, mens de øvrige 50 procent skal komme fra resten af verden.
    
/ritzau/