Arla Foods fyrer 38

Arla Foods fabrik i Videbæk bliver nu ramt af fyringer. En kunde har trukket en stor ordre tilbage, og det betyder fyringer.

22VOFyringArinco.Consolid001.jpg

Klokken 10 onsdag morgen fik medarbejderne på Arla Foods fabrik i Videbæk en trist nyhed. 38 personer mister deres job.

En stor kunde har problemer på det kinesiske marked, og det har fået dem til at trække en stor ordre tilbage. Det får nu fabrikken i Videbæk til at nedjustere.

- Vi fik en indikation på det i juni, så mange har været bekymrede. Og mange er selvfølgelig chokkerede over at der skal fyres, siger fabriksdirektør på Arla Foods Arinco i Videbæk, Mogens Bøgh Petersen.

På trods af fyringerne så ser fabrikken lyst på fremtiden. De håber nemlig at kunne genansætte flere af de fyrede medarbejdere igen.