Årgab ramt af indbrud

I løbet af weekenden har der været hele 17 indbrud i sommerhuse i Årgab ved Hvide Sande.

Tyvene er gået efter fladskærme, men ellers ved politiet ikke noget om, hvem gerningsmændene er.

- Den eneste formodning vi har er, at det formentlig er de samme gerningsmænd, siger leder af politiet i Ringkøbing Jens Ole Pedersen.

Det er specielt omkring Tingodden og Søholmvej, at tyvene har været på spil.

Derfor hører politiet gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.