Arbejdspladser til Danish Crown

Slagterigiganten lukker sin afdeling i Hadsund. Det nyder Danish Crown i Herning godt af. Her skal der ansættes nye medarbejdere.

SlagteriHerning.jpg

Inden udgangen af september i år lukker Danish Crown deres afdeling i Hadsund.

 - Arbejdspladserne holdes i et vist omfang på vores danske afdelinger, fordi store dele af produktionen flyttes til især Ringsted og Herning. Men en del af produktionen flyttes også til vores tyske afdelinger, siger produktionsdirektør i Danish Crown Søren F. Eriksen i en pressemeddelelse.

Arbejdspladser til Herning

Helt konkret betyder lukningen, at der skal ansættes 20 nye medarbejdere på slagteriet i Herning.

Lukningen af slagteriet i Hadsund berører omkring 110 medarbejdere.

Produktionsdirektøren i Danish Crown, Søren F. Eriksen, fortæller, at medarbejderne i Hadsund i størst mulig omfang vil blive tilbudt ansættelse på andre Danish Crown afdelinger.