Arbejdsmiljøpris til isfabrik

Skulderklap til Thisted-virksomhed for at satse på sunde medarbejdere.

290411_Premier_Is.jpg

Premier Is i Thisted - det tidligere Polar Is - modtog torsdag LOs pris for godt arbejdsmiljø.

LO Danmark uddelte priser til i alt fem virksomheder - og blandt dem altså Premier Is efter en indstilling fra Fødevareforbundet NNF i Nordjylland.

- Det er en virksomhed, der virkelig har gjort en stor indsats for et godt arbejdsmiljø. Det kan blandt andet ses på sygefraværet. Premier Is har et meget lavt fravær i forhold til andre virksomheder i branchen, og det ville vi gerne anerkende med et klap på skulderen, siger formanden for NNF Nordjylland, John Christiansen.

Premier Is har blandt andet fået ros for at indføre en ny maskine, der har reduceret antallet af tunge løft betragteligt.

Prisen blev overrakt af LO-sekretær Ejner K. Holst - ud over en stor buket roser bestod den af en indrammet plakat om den 28. april - den internationale arbejdsmiljødag.

TV/MIDT-VEST sendte den 27. februar dette indslag om indsatsen mod tunge løft på Premier Is: