Arbejdsløse skal i lounge i Ikast

Jobboxen er et nyt og anderledes tilbud til ledige og virksomheder i Ikast-Brande Kommune. Målet er at få ledig i hurtig beskæftigelse.

Ikast_Brande_Kommune_ext_2_rettet.jpg

Skriveborde er skiftet ud med sofaer, krav er skiftet ud med frivillighed og vaner er skiftet ud med fleksibilitet, når Ikast Brande Kommune åbner dørene op for Jobboxen på Ikast Rådhus til december.

Jobboxen er rettet mod kommunens arbejdsløse. 

Ved hjælp af en anderledes tilgang til jobsøgning håber jobkonsulent Jørgen Hyldgaard, at de ledige kommer hurtigere i arbejde.

- Ved at skabe et rum, hvor jobsøgende og virksomheder kan mødes, kan vi være med til at styrke rekrutteringsarbejdet for virksomhederne i lokalområdet. Jobboxens uformelle miljø kan for eksempel danne rammen for speed-dating, hvor virksomheder og jobsøgende på få minutter får mulighed for at møde hinanden. Et møde som kan være med til at danne grundlaget for et fremtidigt samarbejde, siger Jørgen Hyldgaard i en pressemeddelelse fra kommunen.

Jobboxen åbner den 4. december.