Arbejder på vildtløsning

Landsdelen døjer med en stigende bestand af hjortevildt. Vildtforvaltningsrådet arbejder på en løsning.

141223VildtNY.jpg

For meget hjortevildt skader landmændenes afgrøder og er årsag til stor risiko for vildtpåkørsler på vejene. Nu mener både Naturstyrelsen og jægerne, at rifler og geværer skal lades noget oftere.

- Vi skal have skudt nogle flere hinder og kalve, det er helt klart, siger Lars Jensen, der er formand for Vildtforvaltningsrådets hjortevildtgruppe.

Men prestige betyder meget for jægerne. Derfor går de efter store gevirer på handyrene.

- Når man ser trofæet, kan man i mange år frem huske nøjagtigt den jagtoplevelse, hvorimod en hind måske nemmere går i glemmebogen, fortæller Hans Obbekjær Christensen, der er jæger og medarbejder i jagtbutikken, Korsholm, i Skjern.

Bestanden af hjortevildt er tredoblet over de seneste ti år. Så noget må der gøres.

- Jeg skal fremlægge en plan til september-oktober næste år for Vildtforvaltningsrådet, og derfor har vi også opfordret alle til at komme med indspark, forklarer Lars Jensen.

1:51
Der er for mange rådyr, dådyr og krondyr i den danske natur