To år til bankrøver

En 19-årig mand har tilstået at være den, der røvede Ringkjøbing Landbobank i Ulfborg den 7. september. Han fik i dag en dom på to års fængsel.

20110909-030-SD__16VoBankrover.Exported.01.jpg

Den 19-årige Michael Sørensen fra Ulfborg fik i dag to års ubetinget fængsel for et røveri mod Ringkjøbing Landbobank i Ulfborg den 7. september.

- Jeg giver dig en relativt mild dom, for jeg kan se, du ikke er en forhærdet kriminel, men en forvirret ung mand, sagde dommeren under domsafsigelsen i byretten i Holstebro.

Bankrøveriet skete lige inden lukketid, hvor Michael Sørensen med en køkkenkniv truede personalet i Ringkjøbing Landbobank til at udlevere 31.000 kroner. Da han et døgn senere blev anholdt, havde han stadig de fleste af pengene, men der manglede 6900 kroner, som han nu skal betale tilbage. 

Pengene, er ifølge Michael Sørensen, gået til at betale en gæld i rockermiljøet.

Havde intet arbejde og ingen penge

Michael Sørensen har tidligere forklaret under et grundlovsforhør ved retten i Holstebro, at han begik røveriet, fordi han intet arbejde og ingen penge har.

Banken udlovede en dusør på 25.000 kroner i forbindelse med røveriet, men det er endnu ikke afklaret, hvem der skal have den.

 

Michael Sørensen modtog dommen og er fortsat varetægtsfængslet i sagen. 

1:33
I dag fik 19-årige Michael Sørensen to års fængsel for et væbnet røveri mod Ringkøbing Landbobank. Dommeren vurderede Michael Sørensens baggrund som en formildende omstændighed.