Apoteker advarer mod slankepille

Tynde piger hamstrer den nye slankepille Alli. Samtidig kæmper apoteker i Midt- og Vestjylland en daglig kamp for at tale pigerne fra at købe pillerne.

120509Alli.jpg

Den nye slankepille Alli er blevet et stort hit hos kunderne, men den er også blevet et stort samtaleemne blandt medarbejder på apotekerne. På Løveapoteket i Viborg fraråder de unge piger at købe slankepillen.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at overbevise vedkommende om, at det her ikke et produkt for dem - at det er et produkt, de ikke har behov for, forklarer Grethe Arvesen, der er farmaceut på Løveapoteket i Viborg.

På løveapoteket er Alli blevet en så stor del af hverdagen, at der dagligt går konkurrence i at vejlede kunderne - specielt de kunder, der ikke er i målgruppen - altså unge, tynde piger.