Antallet af politifolk har ikke været højere siden 2007

11.128.

Så mange politibetjente var der i februar 2019 ansat i de danske politikredse og i Rigspolitiet. Det er det højeste antal siden januar 2007, hvor den omdiskuterede politireform trådte i kraft.

Reformen centraliserede politiet, der gik fra 54 til 12 politikredse.

De ekstra hænder glæder ikke overraskende rigspolitichefen, Jens Henrik Højbjerg.

- Vi har haft en hård periode fra 2015, hvor vi fik nye opgaver med grænsekontrol og terrorbevogtning. Og derfor har vi virkelig haft brug for flere politifolk.

- At vi nu har fået flere, glæder vi os over, for det giver en mere slagkraftig organisation, siger han.

Også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) glæder sig over udviklingen og siger i en skriftlig kommentar, "at vi nu ser de tydelige resultater af regeringens politik".

Bruger tiden i politikredsene

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg afviser, at de knap 300 polititjenestemænd, som styrken er vokset med fra 2007 til 2019, bruger deres tid på grænsekontrol og andre bevogtningsopgaver.

- Nej, det gør de ikke. De er ude i politikredsene. Samtidig er langt de fleste politifolk nu kommet tilbage til kredsene.

- Det kan vi blandt andet se ved, at vi har fået en markant højere sigtelsesprocent, siger Jens Henrik Højbjerg.

Sigtelsesprocenten er den andel af anmeldelser, hvor politiet finder en mistænkt og sigter en person. I 2018 nåede politiet ifølge Rigspolitiet op på en sigtelsesprocent på 42. I år 2017 og 2016 blev der kun rejst sigtelse i 35 procent af anmeldelserne.

Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis faldt dom i sagerne, ligesom de forbedrede procentsatser er hjulpet på vej af et faldende antal anmeldelser.

At flere betjente nu er del af politistyrken, skyldes også, at politiet har ændret uddannelsen, så den nu kun varer to år og fire måneder mod tre år tidligere.

Nyuddannede betjente er dog ikke mindre kompetente end for få år siden, mener Jens Henrik Højbjerg.

- Jeg tror ikke, man kan sige, at de har en ringere uddannelse, for det har de ikke. Men de har en kortere uddannelse.

- Med grunduddannelsen bliver man godt klædt på til at løse de politimæssige opgaver, mens man inden for tre til fire år skal specialisere sig. Og det er godt, for der er behov for, at politifolk bliver mere specialiserede i dag.

Skal tættere på borgerne

De ekstra betjente skal særligt bruges til at komme tættere på borgerne. At politiet er blevet for centraliseret, har været en af de primære kritikpunkter ved politireformen.

Alligevel mener rigspolitichefen ikke, at reformen var en fejl.

- Nej, det mener jeg ikke, det var. Vi havde slet ikke kunnet klare de opgaver, vi har i dag, hvis vi ikke havde reduceret antallet af politikredse.

- Men vi har i 2015, 2016 og 2017 været meget hårdt spændt for. Og det er gået ud over det nære. Nu har vi fået mere luft og flere hænder, så vi skal styrke det lokale.

- For man må aldrig undervurdere vigtigheden af, at vi har et synligt og nærværende politi. Det betyder meget for trygheden hos borgerne, så det arbejder vi i højere grad på at blive, siger han.

Mens der fra 2007 til 2019 er kommet cirka 300 flere betjente til, er der ansat cirka 2000 flere uden en politifaglig baggrund.

Rigspolitiet oplyser videre, at der ikke er tale om årsværk, men om ansatte i alt.

/ritzau/