Antallet af bordeller stiger

Politiet har talt bordeller i Midt- og Vestjylland, og nu er her 88.

Det er blandt andet krisen i det sydlige Europa, som lige nu lokker flere prostituerede fra Spanien og Portugal her til landsdelen.

Steget over de seneste fem år

En ny opgørelse fra Midt- og Vestjyllands Politi viser, at der pt er 88 bordeller i landsdelen. I 2008 gjorde politiet antallet op til 72 og for fire år siden lå det på 80. 

- Måske er markedet i Sydeuropa vigende, og så søger man nordpå for at få kunder, siger vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard fra Midt- og Vestjyllands Politi til DR Midt og Vest.

Politiet laver jævnligt razziaer på bordellerne. Her støder de ofte på kvinder, som opholder sig illegalt i Danmark.