Ansatte: De behandler os som slaver
Rengøringsassistenterne på skolerne i Struer Kommune er så utilfredse med arbejdsforholdene, at de nu nedlægger arbejdet.
Normalt er der mere end 20 rengøringsassistenter, fra firmaet Kongsvang, til at gøre rent på skolerne i Struer Kommune.
Og det er ganske enkelt alt for lidt, mener en rengøringsassistent.
- Det har givet mig mange søvnløse nætter. Min arbejdsglæde er fuldstændig væk, siger Jytte Johansen.
Fra 40 til 20 ansatte
For tre måneder siden udliciterede Struer Kommune opgaven med at gøre rent på kommunens skoler. Den udlicitering vandt Kongsvang.
Da rengøringen var kommunal, var der 40 medarbejdere til opgaven, nu er der 20 ansatte, og snart er de kun seks rengøringsassistenter tilbage.
Derfor strejker de ansatte nu for at vise deres utilfredshed med arbejdsvilkårene.
3F: uacceptabelt
Hos 3F kommer arbejdsnedlæggelsen ikke bag på en faglig konsulent.
- Det er et klart eksempel på, hvad der sker, når man ikke tænker medarbejderne ind i en udlicitering, siger Bente Olsen fra 3F.
Og frustrationer er der også hos rengøringspersonalet.
- Vi er blevet solgt, som om vi er slavet. Jeg håber, at Struer Kommune har en dårlig smag i munden, siger Jytte Johansen.
Borgmester: Ikke mit ansvar
Struer Kommunes borgmester vil ikke blande sig i konflikten, fordi han mener, at det er en strid mellem Kongsvang og dets ansatte.
Kongsvang har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
Se et længere interview med rengøringsassistent Jytte Johansen her: