Anlægsloft kan bremse kommunernes byggevisioner
Regeringen og KL laver hvert år et loft for, hvor meget kommunerne samlet set må bygge for. Og det anlægsloft kan bremse byggevisionerne.
Flere af landsdelens valgkampe indbefatter byggeløfter. Men Regeringens anlægsloft kan blive en bremseklods.
- Det virker sådan, at Regeringen hvert år sammen med KL (Kommunernes Landsforening, red.) aftaler, hvor meget kommunerne under ét må lave af anlæg. Det, der så sker, er, at kommunerne fordeler det imellem sig. Og de seneste mange år har København, Aarhus og andre store byer haft meget store anlægsbudgetter, forklarer Carsten Kissmeyer (V), der foruden borgmester i Ikast-Brande Kommune er medlem af teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.
I Holstebro drømmer borgmester H.C. Østerby (S) om en svømmehal på byens grunden, hvor det gamle slagteri lå.
- Den kunne ligge her bynært og tæt på gågaden og banegården, hvor der bliver en bro over, så der bliver en god sammenhæng, fortæller han.
Kissmeyer: Landsdelen skal tilgodeses
Også i Silkeborg vil kommunen bygge svømmefaciliteter. Gerne i en ny multiarena. Men den slags byggeplaner kræver ifølge Carsten Kissmeyer, at landsdelens kommuner tilgodeses af Regeringen og KL.
- Nu er det tid til, at også midt- og vestjyske kommuner kan få lov til at hæve deres anlægsniveau, siger han.
Det samlede anlægsloft for landets kommuner lyder i 2017 på i alt 16,3 milliarder, hvilket er en lille smule lavere end sidste år.
