Anklagere frygter sagsbunker og aflyste retssager ved lockout

Et nødberedskab skal tage sig af straffesager under en eventuel lockout, men anklagere frygter konsekvenser.

Vestre Landsret i Viborg. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Hvis parterne i staten ikke bliver enige om en ny overenskomst, og en konflikt bryder ud, så kan det betyde udskudte retssager og i sidste ende mildere straffe eller frifindelser.
    
Det frygter formanden for Foreningen af Offentlige Anklagere, Line Scharf. 

Læs også Rammeaftale klar til lockout-ramte hospitaler

- Vi frygter for de straffesager, som allerede er berammet ved domstolene, og som ikke bliver en del af det nødberedskab, man er i gang med at etablere, siger hun.
    
Overenskomstforhandlingerne brød sammen i slutningen af februar. Forhandlere for arbejdsgivere og fagforeninger skal forsøge at finde hinanden i Forligsinstitutionen.

Fagforeningerne har varslet strejke fra 4. april blandt omkring 10 procent af de ansatte. Arbejdsgiverne har svaret igen ved at varsle omfattende lockout fra 10. april. Alene i staten omfatter lockouten 120.000 ansatte.
    
Ifølge anklagernes forening er cirka 475 anklagere omfattet af en eventuel lockout. De er ansat på overenskomst og er beskæftiget med behandling af straffesager hos Rigsadvokaten, Statsadvokaterne og i politikredsene.
    
Der er ved at blive forhandlet et nødberedskab på plads. Ifølge Anklagemyndigheden skal det sikre, at anklagere for eksempel kan møde ved grundlovsforhør og i retssager, hvor der er varetægtsfængslede.
    
Men anklagernes formand frygter konsekvenserne for de sager, som ikke er omfattet af et nødberedskab. Selv få dages konflikt kan betyde mange udskudte sager, lyder det.

Læs også Jordemødre har modtaget lockout-varsel

- Der er masser af andre straffesager end kun arrestantsager. Det betyder for eksempel, at voldssager, sædelighedssager, indbrudssager og andet må udsættes, siger Line Scharf.
    
Hun understreger, at netop tid er en vigtig faktor, når det handler om behandling af straffesager.
    
- Udsættelse indebærer en risiko for, at for eksempel vidner ikke kan huske længere. Når vidner ikke kan huske, er der en risiko for, at sagerne ender med frifindelse. Det er vi meget bekymrede for.
    
- Lang sagsbehandlingstid kan desuden betyde, at straffen formildes, hvis man som tiltalt ikke er skyld i forsinkelsen, siger hun.
    
Både fagforeninger og arbejdsgivere har meldt ud, at de håber at nå til enighed og dermed undgå en konflikt.
    
Anklagemyndigheden har tidligere meldt ud, at en eventuel lockout vil forhindre afvikling af retssager.

Op mod 440.000 offentligt ansatte risikerer lockout

De statslige, regionale og kommunale forhandlere har varslet lockout, som svar på at fagforeningerne har varslet strejker.
    
Lockouten kan ramme op mod 440.000 offentligt ansatte, hvis parterne ikke når til enighed.
    
Den truende konflikt får blandt andet Foreningen for Offentlige Anklagere til at advare mod konsekvenser for behandlingen af straffesager.
    
Her er et overblik over den konflikt, der kan lægge store dele af den offentlige sektor midlertidigt ned:
    
Det statslige område:
    
* Statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), har varslet en lockout for 120.000 statsansatte fra 10. april. Det svarer til to tredjedele af arbejdsstyrken.
    
* Lockouten rammer blandt andet dele af tog- og flytrafikken, gymnasier, videregående uddannelser og retsvæsen.
    
* 15.000 statsligt ansatte er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
    
Det regionale område:
    
* Danske Regioner har varslet en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte fra 10. april. Det svarer til cirka halvdelen af arbejdsstyrken.
    
* Regionernes hovedopgave er at drive det danske sygehusvæsen. Lockouten vil blandt andet betyde udskudte operationer og øget ventetid.
    
* Et nødberedskab skal tage sig af akutte behandlinger, ligesom regionerne har meldt ud, at psykiatrien er undtaget lockout.
    
* 12.000 til 15.000 er udtaget til strejke, der kan starte 4. april.
    
Det kommunale område:
    
* Kommunernes Landsforening, KL, har varslet en lockout af op mod 250.000 ansatte fra 10. april. Det svarer til, at halvdelen af de kommunalt ansatte vil blive ramt.
    
* En lockout vil blandt andet ramme folkeskoler og daginstitutioner.
    
* Ældreområdet, handicapområdet og vital infrastruktur - blandt andet kraftvarmeværker - er fritaget, har KL oplyst.
    
* Fagforeningerne har varslet strejke for mindst 50.000 ansatte i kommunerne fra 4. april. Herunder 10.900 lærere og pædagoger.
    
Kilder: Ritzau, Danske Regioner, CFU, KL og Finansministeriet.