Anklager: Flere bliver dømt i hash-sag

I dag faldt der dom over 9 personer, der nu straffes for at stå bag organiseret distribution af hash. Nu fortæller anklageren, at flere vil blive dømt

Hash.jpg

Ni personer har alle fået mellem 10 og 16 måneders fængsel for en større hashsag. 

Nu fortæller anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, at de går efter at dømme yderligere to personer, der er sigtet for at være med i hashnetværket.

- Det er i forbindelse med efterforskningen, har vi konstateret, at der har været et par stykker mere. De har i et eller andet omfang erkendt noget af det, siger Søren Kløvborg Laustsen, der er anklager ved anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politit til tvmidtvest.dk.

Kører en ny sag

To yderligere personer er altså sigtet, efter politiet har efterforsket sagen yderligere.

De to personer er dog ikke tiltalt på samme anklageskrift. Der er nemlig en forskel i tidspunktet på de forseelser, som de ni er dømt for, og så de to, der nu er sigtet.

Derfor skal de køre en ny sag mod de to personer.

Det er endnu ikke planlagt, hvornår sagen vil køre i retten.

Større netværk

I alt er der altså tale om, at politiet i alt arbejder med 11 personer.

De har solgt for lige knap 25 kg hash.

Personerne har stået bag tre hashklubber i Herning, Ikast og Brande.