Animerede historier reddede Mette fra depressionen

Hun var sygemeldt med depression og fobi, da hun begyndte at lave animerede historier.

episodes.jpg
Foto: Jesper Hejlskov Thomsen, TV MIDTVEST

Interaktive historier blev redningen for 24-årige Mette Peleikis. Hun var i to år sigemeldt med depression og fobi, men da hun begyndte at savne noget at læse, der ændrede hendes liv sig.

Hun begyndte nemlig selv at lave historier til amerikanske Episode Interactive – og det var hun virkelig god til.

Så god at hun nu lever af det.

 
 
Foto: Jesper Hejlskov Thomsen, TV MIDTVEST

Bange for at lade lejligheden

Mette Peleikis var hårdt ramt af sin fobi, der gjorde, at hun var så bange for bakterier og opkast, at hun havde svært ved at forlade sin lejlighed, da det var allerværst.

Det var derfor, at hun gik derhjemme, og også derfor, at hun faldt over appen Episode Interactive.

Appen fungerer sådan, at man kan klikke sig igennem historier og tage valg, så man selv er med til at påvirke handlingen i en lille animeret tegneserie. Men disse historier skal forudprogrammeres og formes, og det er det, som Mette har fundet ud af, at hun er god til.

- Det er visuel historiefortælling, forklarer hun.

Nyt arbejde

Mette Peleikis smider, mens hun forklarer, at historierne er blevet hendes arbejde. Det skete, efter at Episodes i januar tilbød at købe historierne.

Og det går godt.

- Jeg har 27 millioner læste kapitler, siger hun og smiler stort og forklarer, at hun sagtens kan leve af det:

- For at være ærlig, så kan man leve rigtigt godt af det. Det er en helt anden verden end at være sygemeldt, forklarer hun.

Har fået fans

Og så hjælper populariteten også på selvtilliden. Det er noget, som Mettes kæreste kan mærke.

- Hun får rigtig mange fanbeskeder både på email og Instagram, og det giver rigtig meget selvtillid, og det tror jeg er en vigtig grund til, at hun har fået det bedre, fortæller kæresten, Daniel Ørum.

Mette har i dag 100.000 følgere på Instagram. Hun bruger normalt to dage på at skrive et nyt kapitel til sine historier.

2:22