To anholdte efter fodboldfest

Manchester-fans forholdt sig rolige efter nederlaget til FCM

Der var ikke optræk til ballade i Herning efter FCM sejren over Manchester United
Der var ikke optræk til ballade i Herning efter FCM sejren over Manchester United

Trods skuffelsen over 2-1 nederlaget til FC Midtjylland, var det en flok rolige Manchester United fans der i aftes og i nat kunne forlade Herning efter Europa Leaque opgøret.

Omkring 800 Manchester United fans overværede kampen i Herning, og bortset fra et enkelte episoder er timerne før og efter opgøret forløbet stille og roligt, oplyser Midt & Vestjylland Politi.

- Langt de fleste satte sig umiddelbart efter slutfløjtet i busser, der transporterede dem til diverse lufthavne. Der er vel en 30-40 fans tilbage i Herning, som ikke skaber problemer, sagde vagtchef Lars Even kort efter midnat til Ritzau.

I forbindelse med kampen anholdt politiet to United fans. Den ene for at have fyrværkeri på sig. Den anden tilhænger blev anholdt, efter han havde kastet med en øldåse under kampen.  Begge kan se frem til et bødeforlæg fra politiet.