Anholdt med narko i bilen

To mænd fra Viborg blev i går taget med 80 gram amfetamin i bilen.

viborgpolitiVagthavende.jpg

To mænd på henholdsvis 20 og 22 år blev i går standset af politiet i deres bil under et almindeligt rutinetjek. Her fandt patruljen ikke mindre end 80 gram amfetamin.

- Det er i hvert fald mere end rigeligt til at man kan varetægtsfængsle, siger leder af nærpolitiet i Viborg, John Steffensen.

De to mænd blev i dag under et grundlovsforhør i retten i Viborg varetægtsfængslet i to uger. Begge er fra Viborg-egnen og er kendt af politiet i forvejen.