Anholdt for køllebank

Politiet har anholdt to yngre mænd for kølleoverfald på en 44-årig mand fra Ulfborg.

PolitiErme_type1.jpg

Politiet regner med, at de nu har fanget to af de mænd, der overfaldt en 44-årig mand med køller. 4-6 hætteklædte mænd troppede op i mandens hjem midt om natten den 19. februar og bankede ham med køller.

Fredag kunne politiet anholde en 21-årig mand fra Holstebro for overfaldet. Han blev i første omgang fængslet i 3 x 24 timer. Mandag valgte dommeren så at forlænge varetægtsfængslingen i ydeligere to uger. Det skete ved retten i Holstebro.

I løbet af weekenden har politiet også anholdt en 25-årig mand fra Holstebro i sagen. Han er blevet fængslet frem til 24. marts.

I følge politiet tilhører den 44-årige en del af misbrugsmiljøet i Ulfborg-Vemb, men de kender endnu ikke motivet til overfaldet.