Anholdt i taxa

Endnu en voldssag ved Sir Henry's Pub i Hanstholm. En mand måtte i nat sys i ansigtet efter overfald.

SirHenrysPub.jpg

En 30-årig mand fra Ræhr blev sparket i ansigtet af to mænd og slået i hovedet med et askebæger eller en flaske lidt efter klokken 23 i aftes. Manden fik en flænge over det venstre øjenbryn og måtte sys. Overfaldet skete ved Sir Henry's Pub i Hanstholm. De to overfaldsmænd - en 29-årig mand fra Vildsund og en 25-årig mand fra Thisted - blev anholdt i en taxa på vej til Aalborg. De to er løsladt efter afhøring, men er fortsat sigtet.