Anholdt i fængslet

En mand fra Ikast blev onsdag anholdt i Statsfængslet Østjylland i Horsens. Han havde overfaldet en sagesløs mand under sin udgang i weekenden.

Politi_6_type1.jpg

Lokalpolitiet i Herning måtte onsdag anholde en voldsmand under usædvanlige forhold. Den 29-årige voldsmand fra Ikast blev anholdt i Statsfængslet Østjylland i Horsens, hvor han i forvejen afsonede en voldsdom på 10 måneder.

Under sin udgang i weekenden nikkede han en sagesløs, 24-årig mand fra Herning en skalle. Efter flere vidne udsagn havde politiet onsdag grundlag for at anholde den 29-årige i Horsens.

Hans afsoning er derfor afbrudt, og ifølge Midt- og Vestjyllands Politi bliver den afsoning formentlig forlænget.

Den 29-årig bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.