Anholdt efter kvindeslagsmål

En kvinde er anholdt og en anden er indlagt efter et slagsmål i Kvickly i Silkeborg.

PolitiRygOgTavle.jpg

Efter en uenighed opstod der håndgemæng fredag eftermiddag mellem to kvinder i Kvickly i Silkeborg. En 35-årig kvinde nikkede en 45-årig kvinde en skalle, hvorefter det udviklede sig til et decideret slagsmål, hvor der blev slået både med knytnæve og med en porcelænsskål.

Parret flygtede derefter til Netto, hvor slagsmålet udviklede sig til et røveri. Gerningskvinden tildelte den forurettede slag og spark og røvede til sidst den 45-åriges pung.

Den 45-årige er nu indlagt til observation for hjernerystelse på Regionshospitalet. Kvinden er stadig indlagt, men kan lørdag formiddag afhøres af politiet.

Den 35-årige kvinde fra Silkeborgs opland blev anholdt kl. 20.50 fredag aften og fremstilles i grundlovsforhør i Herning senere lørdag.

Årsagen til uenigheden kendes indtil videre ikke.  Men politiet har en formodning om, at den sigtede kan have relationer til rockergruppe Bandidos.