Angriber var på vej til FCM - så blev han kidnappet

Efter Martin Pusic sagde farvel til FCM, har det undret flere at der ikke kom en ny angriber til klubben. Men der var faktisk en på vej - han blev bare kidnappet i sidste øjeblik

FCM_logo_flag.jpg

Martin Pusic har længe været på vej væk fra Midtjylland og med hans lejeaftale i hollandske Sparta Rotterdam lå det i kortene at der skulle en ny angriber til FCM. 

Det var også længe planen og på sidste dagen inden transfervinduet lukkede var en ung ghaneser klar til at skrive under med drengene på heden. Men sådan gik det som bekendt aldrig.

Rasmus Ankersen, som er bestyrelsesformand i FC Midtjylland, skriver på klubbens fanfora at det unge angrebstalent var lige ved at sætte sin signatur på en kontrakt med FCM. Men så blev han kidnappet af sin agent. 
Han skriver således på black-wolves.com:

- Vi har kigget en del på at tilføre en ung tredjeangriber, der havde stort potentiale og som samtidig var relativt billig. 

Han tilføjer:

- Faktisk var vi enige med en ung ghanesisk angriber, der var meget dygtig, men få timer før han skulle skrive under på sin kontrakt, blev han kidnappet af en agent fra sit værelse til Ikast og kørt til Tyskland, hvor han skrev under med en anden klub (det er vist en historie til næste fanforum). Der er ikke meget det overrasker mig længere i fodbold, men den havde jeg alligevel ikke set komme, skriver Rasmus Ankersen.

Hvilken klub og hvilken spiller der er tale om, kommer han ikke nærmere ind på.