Udskrevet patient gik til angreb: Lagde golfbold i sok og overfaldt ansat på forsorgshjem

Det der skulle have været et pænt farvel udviklede sig dramatisk. En 54-årig mand angreb en ansat på forsorgshjemmet i Viborg med en golfbold i en sok.

En 54-årig mand var ikke videre tilfreds med, at han blev udskrevet fra forsorgshjemmet i Viborg.
En 54-årig mand var ikke videre tilfreds med, at han blev udskrevet fra forsorgshjemmet i Viborg.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Han var udskrevet og det var tid til at sige farvel. 

Det farvel blev et usædvanligt et af slagsen, da en 54-årig mand søndag aften skulle forlade forsorgshjemmet i Viborg. 

Manden lagde en golfbold ned i en sok, hvorefter han gik til angreb på en tjenestemand på stedet. Alarmen gik hos politiet klokken 22.12 søndag aften. 

- Det er en voldsom episode, det at angribe en ansat med en golfbold. Beboeren har ekendt, at det var ham der stod bag. Den ansatte har det efter omstændighederne godt, fortæller Christian Toftemark fra lokalpolitiet i Viborg til TV MIDTVEST. 

Politiet fremstiller den anholdte 54-årige mand i grundovsforhør mandag formiddag. Her forventer man, at manden vil blive varetægtsfængslet.