Anerkendelse hjælper udsatte unge tilbage i skole

Anerkendelse hjælper udsatte unge tilbage i skole

Tusindvis af udsatte unge uden arbejde og uddannelse koster Midt- og Vestjylland dyrt. Det skal en anerkendende tilgang til de unge nu gøre op med.

I Midt- og Vestjylland er der tusindvis af unge, der hverken har arbejde eller er i gang med en uddannelse.

På landsplan koster de udsatte unge samfundet milliarder, og regeringen vil gerne have flere unge tilbage i systemet.

 

Derfor vil man i Thisted nu med anerkendelse og ros hjælpe utilpassede unge tilbage på skolebænken.

En strategi der allerede nu viser gode resultater.

- Se dem, anerkend dem for det, de gør. Om det er på det lille eller på det små, så får de ros for det, de kan, der hvor de er, sådan lyder en klar opfordring fra Lone Thingstrup Mathieu, der er faglærer ved  EUC

Til daglig underviser hun andetårseleverne i HG-klassen, T5. Eleverne i klassen har af forskellige grunde aldrig haft held med folkeskolen.

 

Det nytter noget

- Der er rigtig mange af eleverne her, som, da de kom i august for halvandet år siden, måske ikke troede på sig selv, tvivlede på at de overhovedet kunne gennemføre en uddannelse. De havde stort fravær, og nu der er der rigtig mange, hvor vi tænker, hold da fast, de har da virkelig udviklet sig. De kan det her, det er nogle vi med stolthed kan sende ud og få en lærerplads, siger Lone Thingstrup Mathieu.

 

Der er grund til at få flere unge i gang - Ny forskning fra Rockwool-fonden viser, at udsatte unge der ikke har arbejde eller er under uddannelse koster staten mellem 12 og 15 mia. kroner om året.

Sabrina Ardahl er en af de unge, der aldrig har fundet sig tilrette i en almindelig skoleklasse.

- Min far døde, da jeg gik i fjerde klasse, og så havde man jo ret til at være hjemme et stykke tid. Og så kom jeg egentlig bare aldrig i gang igen, siger Sabrina Ardahl Kristensen.

Hun er 18 år gammel og efter flere år med stofmisbrug er hun for første gang fast i skole, efter hun aldrig kom tilbage i fjerde klasse.

Se dem, anerkend dem for det, de gør. Om det er på det lille eller på det små, så får de ros for det, de kan, der hvor de er

-Selvfølgelig har der været nogle gange, hvor jeg tit har siddet og tænkt, er det nu det her, jeg kan. Altså kan jeg stadigvæk, eller skal jeg stoppe nu - Men der har lærerne været gode til sige, du kan og har trukket mig med op.

Med de anerkende skulderklap og en god portion selvtillid i rygsækken, ser Sabrina Ardahl Kristensen nu ikke mere så opgivende på fremtiden og uddannelsessystemet.

Nu tør hun igen håbe på en gang i fremtiden at få drømmejobbet som politibetjent.