Anders Nyblom stopper

Herning-bryderen har mistet motivationen

anders_Nyblom.jpg

Anders Nyblom, der stiller op for Herning Brydeklub, har besluttet at stoppe karrieren.

- Jeg har mistet motivationen til at bryde og træne - nu har jeg i 22 år mere eller mindre levet mit liv ud fra et brydeskema. Jeg er simpelthen blevet mæt af brydning, siger han i en pressemeddelelse fra Danmarks Brydeforbund.

Anders Nyblom deltog ved OL i Beijing, hvor han blev slået ud i første runde efter at have døjet med en knæskade. I 2005 tabte han bronzekampen ved VM i Budapest.

Anders Nybloms tvillingebror Håkan har ingen planer om at stoppe karrieren.

TV/Midt-Vest-portræt af Anders Nyblom før OL

Pressemeddelse fra Danmarks Brydeforbund: