Analytiker: B&O forbereder sig på at blive solgt

B&O lægger sine A og B aktier sammen. Det tyder på, at B&O gør sig klar til at blive solgt, siger analytikere.

BogO-04.jpg

B&O offentliggjorde i dag sit halvårsregnskab, der lød på et minus på 207 millioner kroner og et stort dyk i omsætningen. På en ekstraordinær generalforsamling vil B&O nu udvide sin aktiekapital med 400 millioner kroner, men samtidig bliver selskabets A og B aktier lagt sammen. Og det sidste er det mest interessante, siger finanschefen hos Ringkjøbing Landbobank, Steen Erlandsen.

- Det er absolut den mest spændende nyhed at aktierne er slået sammen. Det tyder på, at man er ved at gøre sig klar til en mulig overtagelse af virksomheden, siger han.

En sammelægning af aktierne gør det muligt for potentielle opkøbere at overtage B&O. Regnskabet betyder også at B&O fyrer 220 medarbejdere. Heraf er halvdelen fra hovedsædet i Struer, mens den anden halvdel findes i koncernens udenlandske afdelinger.

Hør Ringkjøbing Landbobanks finanschef, der mener, B&O er ved at forberede sig til at blive solgt.

0:49

 

Se medarbejdernes reaktioner her:

0:14