Analytiker: Bang & Olufsen er for lille til at være stor

Bang & Olufsen kæmper med at tjene penge med høje faste omkostninger og et faldende salg.

- Udfordringen er, at verden ændrer sig hele tiden. B&O har fremragende produkter med et sublimt design, men de er dyre og holder længere, end forbrugerne er villige til at betale for, siger Per Hansen.

Foto: Heinz-Peter Bader / Reuters / Ritzau Scanpix

Et salg af Bang & Olufsen giver god mening, fordi selskabet har det svært som en lille spiller med høje omkostninger i en branche, hvor teknologien hele tiden udvikler sig.

Det vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos børsmægleren Nordnet.

- B&O's produkter bliver solgt for lidt og for sjældent, og samtidig har selskabet høje faste omkostninger, som gør, at de er lidt for tunge til at være den lille vågne spiller i branchen, siger Per Hansen.

B&O-formand Ole Andersen siger i fredagens udgave af Børsen, at selskabet er klar til at se på et købstilbud, hvis der kommer et.

- Udfordringen er, at verden ændrer sig hele tiden. B&O har fremragende produkter med et sublimt design, men de er dyre og holder længere, end forbrugerne er villige til at betale for, siger Per Hansen.

2:28
Tidligere på ugen afholdt B&O generalforsamling for aktionærerne. Bang & Olufsen blev i dag mødt af skuffede aktionærere til deres årlige generalforsamling.

De sidste otte måneder har resultatmæssigt være svage for Bang & Olufsen, der tre gange har skuffet sine ejere med nedjusteringer. I samme periode er aktien faldet omkring 70 procent.

Det seneste årsregnskab viste et spinkelt overskud på 19 millioner kroner, efter at salget var faldet 14 procent til 2,8 milliarder kroner.

Per Hansen ser mest sandsynligt på en køber, der selv er i branchen og ser ikke, at selskabet for eksempel bliver overtaget af en kapitalfond.

- Hvis man ikke kan udfolde det potentiale, selskabet har, så skal man se på, om andre kan gøre det.

- Jeg har svært ved at se Bang & Olufsen stå på egne ben, når vi kigger et par år ud i fremtiden med de udfordringer, selskabet har.

- B&O søger ikke en stor pengepung, men et selskab, der kan se B&O som en del af deres koncern. Det kan være andre producenter af forbrugerelektronik, siger Per Hansen.