Ambulancen kom med færgen

40 minutter tog det for en ambulance at nå frem til sygdom i Thyborøn

Ambulance_i_fart.jpg

Det tog ambulancen 40 minutter om at nå frem, da der i weekenden blev slået alarm om sygdom på havnen i Thyborøn.

Lemvig Folkeblad skriver, at der ikke var nogen ambulance til rådighed i den nordvestlige del af Region Midtjylland. Derfor valgte Falck at tilkalde den nærmeste ambulance, som befandt sig i Hurup.

Ambulancen skulle derfor med færgen mellem Thyborøn og Agger for at nå frem til den syge, der dog fik hurtig hjælp af to hjemmesygeplejersker.

- Det er første gang, jeg hører om, at en ambulance med udrykning må tage færgen. 40 minutter er lang tid at vente, og det viser, at der er for få ambulancer til rådighed, siger hjemmesygeplejerske Anne Marie Krogh til folkebladet.