Ambitioner med krummer i

Dansk Cookie Industri i Nørre Snede satser stort - der skal sælges småkager for milliarder.

Småkageproducenten Dansk Cookie Industri har store ambiotioner. Der skal sælges flere småkager - i flere varianter.

- Vi har en ambition om at vokse og en strategi, der siger, at omsætningen skal vokse til en milliard kroner, fortæller direktør Brian Rønsholdt fra Dansk Cookie Industri til Børsen.

I 2008 havde virksomheden en omsætning på 847 millioner kr. - så i løbet af de næste år skal Dansk Cookie Industri sælge for 150 millioner kr. flere småkager.

Småkageproducenten i Nørre Snede eksporterer 99 procent af produktionen til 120 lande verden over. I 2008 havde virksomheden et overskud på 23 millioner kr.