Alvorligt trafikuheld i Holstebro

Ambulancer har kørt to personer til hospitalet i Herning med politiescorte.

To personer er kommet alvorligt tilskade i et trafikuheld på Ringvejen i Holstebro. Ved 16-tiden mistede føreren af bilen herredømmet og endte i modsatte side af vejen, hvor bilen stødte sammen med en firehjulstrækker, der kom kørende i modsatte retning.De to personer i den mindre personbil blev med politiescorte kørt til hospitalet i Herning. Føreren af firehjulstrækkeren blev kørt til Holstebro Sygehus, men er ikke kommet alvorligt til skade.Uheldet skete midt i myldretiden lige syd for Bilka-krydset på Ringvejen og gav lange køer på Ringvejen i godt halvanden time.