29-årig død i færdselsulykke

En 29-årig mand er død, efter han på knallert kørte ind i en bus i krydset mellem Tostrupvej og Kjellerupvej syd for Viborg.

En 29-årig mand er omkommet efter at han kørte frontalt ind i en X-bus i krydset mellem Tostrupvej og Kjellerupvej syd for Viborg cirka kl.14:45 i dag. Ingen andre kom til skade i ulykken.

- Knallerten kom fra Tostrupvej og overtrådte en ubetinget vigepligt. Han kørte lige ud foran bussen og døde øjeblikkeligt ved sammenstødet, siger Ole Vanghøj vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Krydset var efterfølgende spærret for trafik frem til 17:35, imens der blev ryddet op efter ulykken.

Den afdøde 29-årge mand var fra lokalområdet, og de pårørende er blevet underrettet oplyser vagtchefen.

opdateret: 18:55