Alvorlig ulykke nord for Herning

Tre biler er kørt sammen i en ulykke nord for Herning. Torsdag morgens snevejr er resulteret i flere ulykker, politiet opfordrer til forsigtig kørsel.

Torsdag morgens snevejr giver tralvhed på vagtcentralen hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Torsdag morgens snevejr giver tralvhed på vagtcentralen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Et kraftigt snefald i den østligste del af landsdelen torsdag morgen er formentlig årsagen til en alvorlig trafikulykke på Ilskovvej ved Sunds nord for Herning. 

 

- Vi får alarmopkaldet 06:27. Vi har folk derude, jeg ved ikke så meget om det endnu. Som jeg har hørt det, er der tre biler, der er kørt sammen. To af dem frontalt. Der er en, der er fastklemt i den ene bil, som vi forsøger at frigøre lige nu, siger Lars Even vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi. 

- Jeg kender ikke alvoren endnu, men meldingen er, at han er kommet til skade, hvor slemt må vi se, når vi får ham fri.

- Det arbejder vi på lige nu, og så ryger han formentlig til hospitalet i Herning, siger Lars Even.  

OPDATERET
Politi og redningsmandskab har frigjort den ene bilist efter en ulykken her på Ilskovvej. Ifølge vagtchefen er det endnu uvist, hvor alvorligt bilisten er kommet til skade i ulykken. 

Vejen er ikke længere spærret, oplyser vagtchef Lars Even. 
 

Politiet: Kør forsigtigt

Snevejret har flere steder forårsaget ulykker. Vagtchefen fortæller om en håndfuld trafikuheld rundt om i landsdelen. Politiet opfordrer til, at særligt bilisterne kører forsigtigt.  

2:14
Trafikken har sneglet sig af sted omkring Herning og Holstebro torsdag morgen. 

- Vi har også et færdselsuheld på Velhelmsborgvej ved Lemvig. Vi har et ved Tarm, hvor en bil har ramt en cyklist. På motorvejen ved Pårup, er der en bil, der ligger på taget. Meldingerne fra alle de ulykker er, at ingen er kommet alvorligt til skade, siger Lars Even.  

Vagtchefen mener, at snevejret kan være kommet bag på flere i morgentrafikken. 

- Mange steder er folk stået op til regn og slud, men når de har kørt ind i landet og nærmet sig Herning og Holstebro, så er det blevet sne, og så opdager de, at de er kommet for sent af sted, og så sætter de farten op. Det skal de ikke. Kør forsigtigt - det er ligesom brun sæbe derude, siger Lars Even. 

Glatte veje i store dele af landsdelen

Sådan her ser DMIs glatføreprognose ud. 
Sådan her ser DMIs glatføreprognose ud. 

Dmi og kommunerne laver i samarbejde glatføreprognoser. I følge prognosen skal bilister være varsomme i trafikken i det meste af landsdelen torsdag morgen. Udover torsdagens snefald er der altså god grund til at færdes forsigtigt på vejene.  

- Prognoserne viser alene risikoen for rimglatte veje. Hvis vejene er våde og temperaturen falder til under frysepunktet, kan vejene blive isglatte. Risikoen for sneglatte veje kan bedømmes ved hjælp af de almindelige vejrudsigter, skriver DMI på sin hjemmeside.