Alvorlig motorcykelulykke

En 21-årig mand forulykkede lørdag nat i Haderup.

Falck_9_type1.jpg

En 21-årig mand fra Haderup var til fest, og ville ved et-tiden ud at køre på sin motorcykel. På Nørregade i Haderup kom han i et sving kørende med høj fart og mistede herredømmet over sin 1200 kubikcentimeter store motorcykel. Manden røg af vejen, og blev slynget 15 meter væk.

Tyskere på fisketur ved Karup Å kunne høre ulykken og fik alrmeret politi og ambulance. Motorcyklisten pådrog sig ved ulykken alvorlige kvæstelser, og blev kørt til regionshospitalet i Herning.

I følge vagtchef Henrik Glintborg ved Midt- og Vestjyllands Politi, er der taget blodprøve på manden - men endnu ved man ikke med sikkerhed om han havde drukket. Vidneudsagn peger dog i retning af, at manden kan have været endog særdeles påvirket af spiritus.