Alvorlig knallertulykke i Spøttrup

17-årig dreng er blevet overført til Ålborg Sygehus med indre blødninger i hjernen, efter et solouheld på sin knallert i går.

PolitiErme.jpg

Det er farligt at tune sin knallert til at køre stærkere, end den er beregnet til, og det er livsfarligt at køre uden hjelm. Dét er slået fast med syvtommersøm efter en knallertulykke i Spøttrup i går, hvor en 17-årig dreng kom alvorligt til skade.

Drengen kom kørende på Nestild i Spøttrup ca tyve minutter i to i går eftermiddags, da han mistede herredømmet over sin knallert og styrtede. Den 17-årige havde ingen styrthjelm på, og hans knallert var efter alt at dømme tunet.

- Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at huske den hjelm, lyder det i dag fra politikommissær Bjarne Askholm fra Midt og Vestjyllands Politi i Skive.