Alvorlig bilulykke ved Skive

Alvorlig bilulykke ved Skive

Tre voksne og et 4-årigt barn kom fredag middag alvorligt tilskade ved en bilulykke nord for Skive

Fredag middag klokken halv tolv kørte to biler sammen på rute 26 nord for Skive.

Fire personer kom alvorligt tilskade ved ulykken. Det fortæller vagtchef Bjarne Askholm fra Midt- og Vestjyllands Politi. I den ene bil sad en far og hans 4-årige søn, mens det gik udover et midaldrende ægtepar i den anden bil.

Ifølge politiet kørte bilen med faren og hans søn mod nord, da den pludselig begyndte at trække over i modsatte vejbane. Vidner fortæller, at tre sydkørende biler nåede at undvige, mens den fjerde bil med ægteparret blev ramt og røg ud i rabatten.

Alle fire personer kom hårdt kvæstet på hospitalet, men lægerne vurderer, at de er uden for livsfare.

Opdateret...