Alt udsolgt til EM i Herning

Jyske Bank Boxen i Herning har solgt 55.000 billetter til EM. Alle kampe er udsolgt.

Der er nu ikke flere muligheder for at få billet til EM i kvindehåndbold i Herning. Alle kampene blev i dag udsolgt.  

- Det er fantastisk, at vi har solgt så mange billetter. Vi vil jo gerne have Boxen i brug, så folk får en god oplevelse i vores nye multiarena, siger pressechef i Messecenter Herning Lone Sunesen.

EM gav seerrekord

Det var ikke kun de 12.000 tilskuere, der fik glæde af kampen. Hele 1,6 mio. så med mandag på TV2, da kampen blev vist. Da seertallene var allerhøjest så knap to mio. med og det er seerrekord på kanalen. 

De sidste kampe spilles tirsdag, torsdag, lørdag og finale søndag.