Alt for få tilskuere til EM

De sportslige resultater smittede negativt af på antallet af tilskuere ved EM i bordtennis. Der har kun været 6500 tilskuere forbi.

Der var alt for få folk på lægterne, da EM i bordtennis blev afviklet i den forløbne uge i Jyske Bank Boxen i Herning.

Arrangørerne havde forventet op mod 10.000 tilskuere, men der har samlet set kun været 6500 publikummer forbi.

 - Tilskuermæssigt endte vi med en plan B, siger eventmanageren for EM-turneringen, Jacob Staun.

Tilskuerne forsvandt med danske nederlag

Årsagen til det skuffende tilskuertal skal findes i de danske præstationer ved bordet.

Både Michael Maze og Mie Skov røg tidligt ud af turneringen. Dermed var stjernerne ikke med i weekendens afgørende kampe.

 - Det var svært at nå, når der ikke var danske tilskuermagneter i weekenden. Vi vidste fra starten, at vi havde to scenarier, afhængig af hvordan danskerne præsterede, siger Jacob Staun og fortsætter:

 - Det er ikke overraskende, at det er svært at trække 3000 mennesker til bordtennis, når det er en kroat, en tysker og en østriger, der spiller.

Se søndagens indslag om hvordan det lave tilskuertal rammer de lokale foreninger her:

 

03:51 Luk video