Alarmen gik under indvielsen

Nu har Thyborøn fået sin egen landingsplads, så akutlægehelikopteren slipper for at lande på en parkeringsplads.

210613_1Helikopter.jpg

Akutlægehelikopteren blev kaldt ud til en patient med hjerteproblemer, da den fredag formiddag var i Thyborøn for at indvie byens nye helikopter-landingsplads.

Helikopteren måtte derfor i al hast forlade det officielle program, og det betød, at de indbudte gæster fik et realistisk billede af helikopteren i funktion.

For borgerne i Thyborøn er den nye landingsplads, der har kostet 52.000 kroner, er stor gevinst, der betyder ekstra tryghed, siger praktiserende læge Hans Holmsgaard.

- Jeg er en rigtig glad mand i dag. Tidligere måtte helikopteren lande på en parkeringsplads, hvor den hvirvlede småsten op, som ødelagde lakken på bilerne. Og nogle gange skulle man flytte bilerne, før helikopteren kunne lande. Nu har vi en færdig landingsplads, hvor vi kan køre patienterne ud på en båre. Det er meget bedre, siger Hans Holmsgaard.

2:06
En landingsplads til akutlægehelikopteren blev fredag indviet i Thyborøn.

 

210613_Helikopter_0.jpg

210613_2Helikopter_0.jpg

210613_4Helikopter_0.jpg

210613_5Helikopter_0.jpg