Akutafdeling i Herning fejrer 10 år som pionerer

Patienterne i akutmodtagelsen i Herning bliver døgnet igennem mødt af specialister, og det kan ses på nye forskningsresultater.

Akutafdelingen i Herning er pioner på udviklingen af det fælles akutkoncept på de fem akutmodtagelser i Region Midtjylland, der alle arbejder hen i mod at opbygge en fast stab af akutmedicinere.
Akutafdelingen i Herning er pioner på udviklingen af det fælles akutkoncept på de fem akutmodtagelser i Region Midtjylland, der alle arbejder hen i mod at opbygge en fast stab af akutmedicinere.
Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST

I ti år har akutafdelingen i Herning været i front, når det kommer til at tage imod patienterne. 

Akutmodtagelsen er døgnbemandet med en stab af specialister, og ny forskning viser nu, at denne organisering er den bedste.

- Det handler om, at man bliver hurtigt diagnostisere, og at der hurtigt bliver lavet en afklaring på, hvad handler det her om, så man hurtigt får den rigtige behandling og kommer det rigtige sted hen. Vi arbejder jo sammen med alle de andre afdelinger i hospitalet.

Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest, fik som det første sted i Danmark et døgndækkende hold af akutlæger ansat i akutafdelingen allerede i 2010.

Forskningsresultater i top

Et registerstudie af over 200.000 patientbesøg i Region Midtjylland viser, at risikoen for at dø inden for syv dage efter udskrivelse var lavest, hvis patienterne blev diagnosticeret og behandlet i en akutmodtagelse bemandet af speciallæger med et højt akutmedicinsk kompetenceniveau.

- Resultatet bekræfter, at vi traf det helt rigtige valg for patienternes skyld, da vi for 10 år siden valgte at satse på at opbygge et team af akutspecialister til at tage imod patienterne, siger Jens Friis Bak.

Han tilføjer, at akutkonceptet er så langt fremme, at patienterne vil blive modtaget af specialister, som har en fuld speciallægeuddannelse i akutmedicin, når den nye fælles akutmodtagelse efter planen åbner på Regionshospitalet Gødstrup i 2020.

På Regionhospitalet Gødstrup vil akutafdelingen være kernen i den fælles modtagelse af alle de patienter, der kommer akut til hospitalet; - godt 80.000 om året. 

10-årsdagen blev markeret med en præsentation af forskningsresultaterne samt en reception.

2:00