Agent: Dalgaard meget eftertragtet

Thomas Dalgaards agent er fortrøstningsfuld i forhold til at finde en ny klub til VFF-bomberen.

140514_thomasdalgaard.jpg

Ifølge Antoni Alexandrakis, der er agent for Thomas Dalgaard, behøver VFF-topscoreren ikke frygte at skulle spille 1. division efter sommerferien.

- Der er kæmpe interesse for Thomas Dalgaard, men der er ikke noget konkret endnu. Jeg fortæller alle klubber, at de skal henvende sig til Viborg, der har kontrakt med ham, men interessen er massiv. Af respekt for processen vil jeg ikke nævne klubnavne, men der er interesse fra både Sydeuropa og oversøiske klubber i USA, fortæller Antoni Alexandrakis til tipsbladet.dk.

Thomas Dalgaard tiltrådte 1. januar 2012 på en toårig kontrakt i Viborg FF. En kontrakt, der sidste år blev forlænget frem til sommeren 2016.