Afviste asylansøgere overholder ikke opholdspligt

​I flere tilfælde har beboere på udrejsecenteret Kærshovedgård ikke overholdt deres opholdspligt. Det skriver DR Midt & Vest.

Kærshovedgård

På grund af bekymring blandt naboerne til udrejsecenteret Kærshovedgård, blev der indført opholdspligt for beboerne. I flere tilfælde er den pligt ikke blevet overholdt. Det skriver DR Midt & Vest.

Det har vi indberettet til Udlændingestyrelsen.

Det er en måned siden, at de første afviste asylansøgere flyttede ind på udrejsecenteret, men ikke alle bryder sig om stedet. I hvert fald er nogle af dem forsvundet, og andre er aldrig dukket op.

- Nogle er udeblevet. Vi har fået at vide, at de ville komme med et bestemt tog, og når vi så er kørt ind på stationen for at hente dem, har de ikke været med toget. Det har vi indberettet til Udlændingestyrelsen, fortæller institutionschef Anna Marie Borggaard til DR Midt & Vest.

Ifølge institutionschefen er der tale om ti personer, som, de ikke ved hvor, opholder sig.