Aftale på plads: Milliarder til landbrug

Regeringen, SF og Enhedslisten er i følge TV2 News enige om tilføre 3,9 milliarder til miljøvenlig vækst i dansk landbrug.

Der er enighed om fordelingen af landdistriktsprogrammet i perioden 2016 til 2018. Bag aftalen står Regeringen, SF og Enhedslisten. Der vil blive afsat 3,9 milliarder kroner til miljøvenlig vækst i landbruget, erfarer TV 2 News.

Land distriktsprogrammet er Danmarks og EU's investering i landdistrikterne. Midlerne skal blandt andet sikre, at det skal være attraktivt at bo, arbejde og drive erhverv i alle dele af Danmark.

Landdistrikterne skal derfor udvikle sig, så de ikke taber pusten i det globale kapløb. Til dette formål vil parterne ifølge aftalen afsætte 90 millioner kroner.

Ambitionen er at forbedre levevilkårene ved at styrke de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser for livet på landet. Det sker ved at støtte projekter, som kan give nye arbejdspladser i landdistrikterne og hjælpe erhvervsudviklingen i gang i fødevarebranchen. Der skal samtidig satses på at passe på naturen og miljøet, og på at forbedre befolkningens levevilkår.

I følge TV2 News bliver milliarderne blandt andet fordelt således, at der afsættes 45 millioner kroner ekstra til økologisk omstilling af landbrug.

850 millioner skal bruges til at bygge naturvenlige stalde.

- Aftalen er en stor gevinst for Danmark. Vi får nye naturområder og passer bedre på den natur vi har. Så alle vinder med denne aftale, siger den socialdemokratiske miljøminister Kirsten Brosbøl blandt andet til News.

02:13 Luk video