Afgørelsens timer for VFF

Hårdttrængte Viborg FF har indtil i morgen til at få skaffet de sidste penge, hvis ikke klubben skal gå i betalingsstandsning.

091127_ViborgRegnsk_Bin.01.new.03.jpg

Situationen er simpel i fodboldklubben Viborg FF. Har den ikke tre millioner kroner i kassen inden i morgen, bliver der ikke udbetalt løn til spillerne, og de vil dermed være fritstillet.

Inden jul manglede klubben ca. 900.000, og bestyrelsesformand Steen Petersen bekræfter, at klubben er kommet tættere på en redning, men, at der stadig mangler penge, for at klubben kan overleve efter nytår.

Det store underskud er skabt via en nedrykning fra SAS-Ligaen, og den fejlslagne satsning på hurtig at komme tilbage.

I morgen melder klubben ud, om den fortsætter, eller må gå i betalingsstandsning.