Affaldssortering skal være den samme fra kommune til kommune

Miljø- og fødevareministeren: Husholdningsaffald skal indsamles og sorteres ens i hele landet.

Miljø- og fødevareministeren vil have indført landsdækkende standarder for affaldssortering. Andelen af genanvendt affald skal øges og mængden af affald, der ender på forbrændingen skal minimeres. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Der er store forskelle på, hvordan affald skal sorteres fra kommune til kommune, viser en opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann vil have mere ensretning på området, der skal effektivisere og øge genbruget af affald. 

Læs også Affaldsselskaber advarer: Smid ikke gavepapir i den forkerte skraldespand

- I Danmark skal vi ikke have 98 måder at indsamle og sortere affald på, vi skal have nogle ganske få. Vi skal genanvende mere og brænde mindre affald, og vi er nødt til at ensarte affaldsindsamlingen, så man møder det samme affaldssystem, uanset om man er i Herlev eller Holstebro, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

02:29

TV MIDTVEST har tidligere bragt dette indslag fra Viborg Kommune: Mere affald bliver sorteret og genbrugt. Men ikke alt havner, hvor det burde.

Luk video

Mange kommuner henter eksempelvis plastikaffald hos borgerne.  Men der er seks forskellige svar på, hvilken spand du skal lægge plastikaffaldet i. Hos nogle kommuner skal plastikaffaldet i sin egen spand eller rum. I andre kommuner skal du lægge plastikaffald i den samme spand som metalaffaldet.

Og for at gøre forvirringen total indsamler nogle kommuner kun det hårde plastikaffald - for eksempel indsamlet med glas- og metalaffald - mens andre kommuner også indsamler det bløde plastikaffald - for eksempel indsamlet med papir- og papaffald.

I Danmark skal vi ikke have 98 måder at indsamle og sortere affald på, vi skal have nogle ganske få.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre, Miljø- og Fødevareminister

- Målet er, at alle kommuner tager de nye standarder til sig og indfører dem over en årrække. Jeg har respekt for, at omstillingen ikke kan ske fra den ene dag til den anden, men inden for tre-fem år skulle vi gerne se en langt mere ensrettet indsamling og sortering af husholdningsaffaldet. Det vil hjælpe de virksomheder, som specialiserer sig i genanvendelse og på den måde hjælpe miljøet, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Miljøministeriet har nu sat gang i et arbejde sammen med kommuner, interesseorganisatio­ner og erhvervslivet. Projektet skal munde ud i ny fællesstandarder for affaldssortering.   

02:44

TV MIDTVEST har tidligere bragt dette indslag: Ildsjæl fra Sdr. Vium er berømt i miles omkreds

Luk video