Ænder mishandlet af farmer

Mindst 540 ænder er blevet mishandlet af en andefarmer fra Ejsing. Han skal nu betale en bøde på 10.000 kr.

and001.jpg

Retten i Holstebro dømte i dag ejeren af Ejsing Andefarm skyldig i dyremishandling. Mere end 500 ænder blev i 2006 sendt til slagtning med blodansamlinger i et eller begge ben og på kroppen. En embedslæges vidneforklaring vægtede tungt i retssalen og dommeren var overbevist om, at skaderne var sket i ejerens varetægt.

Udover bøden skal andefarmeren også betale sagens omkostninger.