Ældreplejen fyrer 50

Viborg Kommune fjerner 81 fuldtidsstillinger til næste år. 50 bliver fyret.

Aeldre-og-personale.jpg

De besparelser Viborg byråd vedtog sidste år, er nu ved at få konsekvenser. Fra 1. januar 2012 reducerer kommunen antallet af ansatte i hjemmeplejen med 81 fuldtidsstillinger.

50 bliver fyret

Mens nogle stillinger ophører helt naturligt, såsom vikariater der ophører og ansatte der går på pension, bliver kommunen også nødt til selv at afskedige ca. 50 medarbejdere. På grund af besparelserne skal ældreområdet spare ca. 35 mio. kroner.

- Vi håber, at vi med ny omsorgsteknologi og styrket genoptræning fortsat kan sikre en god omsorg for kommunens ældre. Men der er ingen tvivl om, at det er en kæmpeudfordring, vi står over for. Det er klart, det er voldsomt, når vi skal til at opsige så mange ansatte, siger formanden for Socialudvalget Mette Nielsen.

Der er i alt ca. 1900 medarbejdere ansat i ældreplejen i Viborg Kommune. Det svarer til 1500 fuldtidsstillinger, som nu altså skal reduceres med 81.