Ældre mand overfaldet

En 73-årig mand blev natten til søndag overfaldet i Trekanten i Holstebro.

PolitiAerme_1.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der igen har været en sag i boligområdet Trekanten i Holstebro.

Klokken 01.15 natten til søndag blev en 73-årig mand overfaldet i Heimdalsparken. Manden blev hevet ned bagfra og holdt fast af tre unge mænd, som stjal hans tegnebog med kontanter.

- Signalementet, den 73-årige har givet, er sparsomt. Han har fortalt, at de tre unge mænd er mellem 16 og 18 år. De er cirka 170 cm høje og taler dansk, fortæller poltiets vagtchef, Lars Even.

Den 73-årige mand slap uden skrammer fra overfaldet, men han er fortumlet og chokeret, oplyser vagtchefen.

Midt- og Vestjyllands Politi har foreløbig ingen spor af de tre overfaldsmænd og hører gerne fra eventuelle vidner på telefon: 114