Ældre kvinde dræbt i Klinkby

En 67-årig kvinde mistede livet fredag aften i en trafikulykke i Klinkby. Ambulancen kom først efter 18 minutter.

Biluheld_1.jpg

Ulykken skete på Thyborønvej ud for nummer 26 klokken 20.56 midt i Klinkby. En 67-årig kvinde kom kørende nordpå ad Thyborønvej, og ville svinge til venstre. Men hun overså, at der kom en modkørende bil med tre unge mænd i.

Den modkørende forsøgte at undvige, og snittede derved en tredje bil, før den alligevel ramte den 67-åriges bil.

Lægeamulancen var optaget

Der gik 18 minutter før den første ambulance var på stedet, og der gik yderligere et stykke tid, før en lægebil ankom til stedet. Ambulancevagt-centralen i Region Midtjylland fortæller, at lægebilen på tidspunktet var optaget af et hjertetilfælde et andet sted i området, og at man derfor måtte vente på en lægebil fra Holstebro.

Ramte lygtepæl og endte i husBilen med de tre unge mænd på 16, 18 og 20 år ramte altså først en bil, så den 67-åriges bil, kørte derefter videre ind i en lygtepæl, for til sidst at havne i et hus. Alle tre mænd blev kørt på regionshospitalet i Herning med indre kvæstelser. De meldes udenfor livsfare.

Politiet undersøger farten

Politiets teknikere er igang med at undersøge ulykkes-stedet, men allerede nu står det klart, at bilen med de tre unge mænd kørte hurtigere end de tilladet 50 km/t.

Det var i krydset herunder, at ulykken fandt sted:

Vis stort kort

Claus Pinholt var en af de første på ulykkesstedet. Hør ham fortælle om, hvordan det var at vente på hjælp her: